Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er passeret.

Vildmarksgourmet

3. juli kl. 14:00 - 22:00

| Dkr 995

Begivenhed Navigation

Tag med ud under åben himmel og sank, sans og smag dig til en helt særlig natur- og madoplevelse. Vi sørger for alt det praktiske, så du kan opleve, hvad den vilde danske natur byder på – og smager af.

Gode råvarer kombineres med en smuk og lærerig sanketur ud i nærområdet i Nationalpark Mols Bjerge. Ved bålet lader vi kreativiteten råde, og sammen tilbereder vi et smukt, ukompliceret og fremfor alt velsmagende måltid bestående af minimum fire retter. Der bliver rig mulighed for at nørde med primitive tilberedningsmetoder såsom jordovn, saltdejsindpakning og mad i gløder, flammer og røg.
Du får indsigt i gode naturlige råvarer, og bliver inspireret til at bruge de vilde spiselige urter ikke blot til mad – men til smagfuld mad. Menuerne skifter efter årstiden og de lokale råvarers tilgængelighed. I juli måned er der rigeligt at hente rundt omkring, så der er både gode sager fra vores samarbejdspartnere og direkte fra naturen.

Vi samarbejder med lokale fødevareildsjæle som Helges Most og Grønt, Mols Kafferisteri, SMAG og Det Grænseløse Køkken, Hejdi fra Verdens Ende, Ebeltoft Gårdbryggeri og Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Vi værdsætter fællesskabet og mødet omkring bålet og maden. Stemningen er uformel og der er tid og plads til hyggesnak, smagsprøver og at drikke køkkenvin, cowboykaffe eller lokalt øl, mes vi passer bål, rører i gryder og anretter lækre retter.

Tag gerne sovegrejet med og forlæng aftenen under stjernerne. Vi tilbyder overnatning i shelters, samisk lavuu eller eget telt. Og hvis ikke en badetur ved Fuglsø Strand er tillokkende, tænder vi gerne op i vildmarksbadekarrene. Send os en mail eller ring, for at reservere både overnatning og bad.

Detaljer

Dato:
3. juli
Tidspunkt:
14:00 - 22:00
Pris:
Dkr 995

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk