Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Vildmarksgourmet

2. november kl. 10:00 - 17:00

| Dkr 995

Begivenhed Navigation

Efteråret er godt i gang, med rusk og køligere temperaturer. Men også med klar blå himmel, gyldne skove, frisk luft og røde kinder.  Har du lyst til an anderledes madoplevelse, med fokus på natur, friluftsliv og fællesskab, så kom med en tur ud under åben himmel og sank, sans og smag dig til en helt særlig natur- og madoplevelse.

Gode råvarer kombineres med en smuk og lærerig sanketur ud i nærområdet i Nationalpark Mols Bjerge. Ved bålet lader vi kreativiteten råde, og sammen tilbereder vi et smukt, ukompliceret og fremfor alt velsmagende måltid bestående af minimum fire retter. Der bliver rig mulighed for at nørde med primitive tilberedningsmetoder som saltdejsindpakning, mad i gløder, flammer og røg.
Du får indsigt i gode naturlige råvarer, og bliver inspireret til at bruge de vilde spiselige urter ikke blot til mad – men til smagfuld mad. Menuerne skifter efter årstiden og de lokale råvarers tilgængelighed.

Vi sørger for alt det praktiske, så du kan opleve, hvad den vilde danske natur byder på – og smager af.

Vi værdsætter fællesskabet og mødet omkring bålet og maden. Stemningen er uformel og der er tid og plads til hyggesnak, smagsprøver, cowboykaffe eller en skål i lokalt øl, mens vi passer bål, rører i gryder og anretter lækre retter.

Du er velkommen til at blive på Karpenhøj hele aftenen og tag gerne sovegrejet med og forlæng dagens oplevelser under stjernerne. Vi tilbyder overnatning i shelters, samisk lavuu eller eget telt. Vi tænder op i vildmarksbadene, så du kan nyde aftenen i dejlig varmt vand.

Send os en mail eller ring, for at reservere overnatning.

Vi samarbejder med lokale fødevareildsjæle som Helges Most og Grønt, Mols Kafferisteri, SMAG og Det Grænseløse Køkken, Hejdi fra Verdens Ende, Ebeltoft Gårdbryggeri og Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Detaljer

Dato:
2. november
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Pris:
Dkr 995

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Billetter

10 ud af 10 tilgængelig
Vildmarksgourmet 2.11.19DKK 995,00Vi ses ved bålet