Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Vildmarksgourmet

14. december kl. 10:00 - 17:00

| Dkr 995

Vinteren og julen er på vej, og vi flytter julehyggen og den gode mad ud i den friske luft.  Har du lyst til an anderledes form for julefrokost, med fokus på natur, friluftsliv, fællesskab og selvfølgelig lækker mad, så kom med en tur ud under åben himmel og sank, sans og smag dig til en helt særlig natur- og madoplevelse.

Gode råvarer kombineres med en smuk og lærerig sanketur ud i nærområdet i Nationalpark Mols Bjerge. Ved bålet lader vi kreativiteten råde, og sammen tilbereder vi et smukt, ukompliceret og fremfor alt velsmagende måltid bestående af minimum fire retter. Der bliver rig mulighed for at nørde med primitive tilberedningsmetoder som saltdejsindpakning, mad i gløder, flammer og røg.
Du får indsigt i gode naturlige råvarer, og bliver inspireret til at bruge de vilde spiselige urter ikke blot til mad – men til smagfuld mad. Menuerne skifter efter årstiden og de lokale råvarers tilgængelighed.

Vi sørger for alt det praktiske, så du kan opleve, hvad den vilde danske natur byder på – og smager af.

Vi værdsætter fællesskabet og mødet omkring bålet og maden. Stemningen er uformel og der er tid og plads til hyggesnak, smagsprøver, cowboykaffe eller en skål i lokalt øl, mens vi passer bål, rører i gryder og anretter lækre retter.

Tag gerne sovegrejet med og forlæng aftenen under stjernerne. Vi tilbyder overnatning i shelters, samisk lavuu eller eget telt. Vi tænder op i vildmarksbadene, så du kan nyde aftenen i dejlig varmt vand.

Send os en mail eller ring, for at reservere overnatning.

Vi samarbejder med lokale fødevareildsjæle som Helges Most og Grønt, Mols Kafferisteri, SMAG og Det Grænseløse Køkken, Hejdi fra Verdens Ende, Ebeltoft Gårdbryggeri og Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Detaljer

Dato:
14. december
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Pris:
Dkr 995

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Billetter

10 ud af 10 tilgængelig
Vilmarksgourmet 14.12.19DKK 995,00Vi ses ved bålet