Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er passeret.

Vandre-weekend med vildmarkswellness

16. august kl. 17:00 - 18. august kl. 13:00

| Dkr 1495

Vandreweekend med vildmarkswellness

3 dage i Nationalpark Molsbjerge med introduktion til vandring, lejrliv, bålmad og turplanlægning.

Har du lyst til en weekend i naturen, at blive klogere på vandring og en lørdag aften med bålmad og vildmarksbad? Så er denne tur noget for dig.

Vi mødes fredag og går en kort tur fra mødestedet til Basballe lejrplads, hvor vi overnatter første nat. Når vi er fremme på lejrpladsen spiser vi sen aftensmad. Lørdag laver vi en lækker og solid morgenmad over bål inden vi starter dagens vandring. Ruten slynger sig rundt i Mols Bjerge, blandt andet forbi Fuglsø Kro, hvor vi spiser frokost. Lørdag sidst på eftermiddagen ankommer vi til Karpenhøj Naturcenter, hvor vi varmer både bålgryder og vildmarksbade til en velfortjent hygge-aften.

Søndag morgen er der mulighed for en morgendukkert ved Fuglsø strand inden vi går den sidste tur.

Vores erfarne guide og friluftsvejleder, Klaus, er med jer på hele turen. Udover tips og tricks til at undgå skader, pakke rygsækken optimalt, lave det bedste bål og orientering med kort og kompas er Klaus leveringsdygtig i viden om Nationalparkens natur og lokale røverhistorier. 

Der er mulighed for at afprøve forskellige overnatningsmåder; shelter, telt, tippi, svævende telt eller hængekøje. Om du vil gå med fuld oppakning eller have den transporteret, er op til dig. Det kan være fint at få prøvet at gå med en pakket rygsæk, men også rart at nøjes med dags-pakningen.

Det du får for pengene

  • Vandring i Nationalpark Mols Bjerge med erfaren og lokalkendt guide
  • Overnatning på Basballe lejrplads
  • Overnatning på Karpenhøj Naturcenter
  • Vildmarksbad
  • Sandwich og 1 sodavand fra Ebeltoft Gårdbryg
  • 2 x bål-morgenmad med kaffe fra Mols kafferisteri
  • Frokost på Fuglsø Kro
  • Bålmiddag
  • Transport af bagage
  • Tips, tricks og masser af hygge med gæster og guider

 

Detaljer

Start:
16. august kl. 17:00
Slut:
18. august kl. 13:00
Pris:
Dkr 1495

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk