Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kajak Kickstart – IPP2 Havkajakkursus

15. juni kl. 9:00 - 16. juni kl. 17:00

| Dkr 1995

Drømmer du om kickstarte din havkajak-karriere? Eller vil du genopfriske dine færdigheder?

Om kurset

Karpenhøj Naturcenters koncentrerede weekendkurser er målrettet både den nystartede og den let øvede havkajakroer. På kurset stiller vi skarpt på lige præcis dét, der skal til, for at du kan færdes sikkert i havkajak langs de danske kyster, og trygt kan tage på tur med dine kajak-buddies.

Sikkerheden er kursets omdrejningspunkt. Du får bl.a. tunet dine færdigheder til hurtigt og effektivt at kunne redde både dig selv og din makker efter en kæntring, og efter kurset vil du være i stand til bedre at kunne vurdere og tage højde for de risici, der kan være ved at ro havkajak i Danmark.

Kursets sigte er desuden at gøre dig kompetent til at manøvrere kajakken effektivt, og til at ro længere distancer uden at få overbelastningsskader.

På Kajak Kickstart-kurset undervises du blandt andet i:

  • Udstyr og beklædning
  • Effektiv skadesforebyggende manøvrering og styring – fremad, baglæns, til siden, rundt m.m.
  • Hurtig og effektiv makkerredning
  • Selvredninger
  • Viden om kajakture i Danmark – hvad skal der til og hvad må man?
  • Vurdering af risici ved færdsel ved de danske kyster

IPP2 – Havkajak

På kurset arbejder vi grundigt efter IPP2-Havkajaknormen, og efterfølgende har du mulighed for at få et IPP-2 Havkajak certifikat. Det kræver, at du er med fra start til slut, og at du ved kursets afslutning på tilfredsstillende vis kan demonstrere nogle af de centrale færdigheder indeholdt i normen. Du kan læse normen her.

Underviserne er alle erfarne havkajakinstruktører, og der undervises trinvist med udgangspunkt i den enkelte kursist, så du bliver tryg ved at være i kajakken såvel som i vandet.

Kurset er ”hands-on” og langt det meste af tiden foregår på, i eller ved vandet. Der vil dog være indlagt små teori-indslag, hvor det er hensigtsmæssigt.

Deltagerforudsætninger

Ud over et almindeligt godt helbred, er der ingen specifikke forudsætninger for at kunne deltage. Du kan sagtens deltage på kurset, selvom du ikke har forudgående erfaring. Dog må du kunne svømme, og det er en klar fordel for dig, hvis du er nogenlunde fortrolig med vand, og er med på, at blive våd meget af tiden.

Kursusfaciliteter

Kurset foregår med udgangspunkt fra Karpenhøj Naturcenter med noget af Danmarks smukkeste natur som ramme. Her midt mellem Mols Bjerge og Helgenæs findes noget af Danmarks bedste kajakfarvand, og det er stort set altid muligt at finde gode kursusforhold, uanset vejret.

I forbindelse med kurset er det muligt at campere på Karpenhøjs frie teltplads eller overnatte gratis i et shelter, hvis disse er ledige.

Ønsker du mere luksus, kan du overnatte indendørs ved at booke et værelse på Hotel Fuglsøcentret, der ligger 5 minutters gang fra Karpenhøj.

Udstyr

Karpenhøj Naturcenter råder over gode kajakker og al fornødent kajakudstyr, som naturligvis er inkluderet i kurset. Ved kursusstart får du udleveret kajak, pagaj, spraydeck, svømmevest og sikkerhedsudstyr. Vi har desuden neoprendragter i forskellige størrelser, der ligeledes er inkluderet.

Hvis du selv har både kajak og udstyr, anbefaler vi dog helt klart, at du anvender det.

Detaljer

Start:
15. juni kl. 9:00
Slut:
16. juni kl. 17:00
Pris:
Dkr 1995

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Billetter

4 ud af 4 tilgængelig
IPP2 Havkajakkursus 15.-16. juni 2019DKK 1.995,00Mellem Mols Bjerge og Helgenæs findes noget af Danmarks bedste farvand, når det gælder kajak. Her er der altid et sted, hvor vandet er så behersket, at du kan padle dine første tag i kajakken uden at blive slået omkuld af vind og bølger. Skulle det alligevel ske, at kajakken begynder at vippe under dig, er der ikke andet for end at tage en tur i vandet og starte forfra igen. Jo flere gange, du har lavet den manøvre, jo bedre bliver du også til at finde ud af, hvordan du kommer tørskoet hjem fra din kajaktur. Hvad er inkluderet: •2 dages kajakkursus •Effektiv skadesforebyggende manøvrering •Hurtig og effektiv makkerredning •Selvredninger •Viden om kajakture i Danmark •Vurdering af risici ved færdsel ved de danske kyster •Udstyr og beklædning