Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Havkajak IPP2-kursus

24. april kl. 9:00 - 25. april kl. 17:00

| Dkr 1995

Karpenhøj Naturcenters koncentrerede weekendkurser er målrettet den nystartede og den let øvede havkajakroer. På kurset stiller vi skarpt på dét, der skal til, for at du kan færdes sikkert i havkajak langs de danske kyster, og trygt kan tage på tur i kajakken.

Sikkerheden er kursets omdrejningspunkt. Du får bl.a. trænet dine færdigheder til hurtigt og effektivt at kunne redde både dig selv og din makker efter en kæntring, og efter kurset vil du være i stand til bedre at kunne vurdere og tage højde for de risici, der kan være ved at ro havkajak i Danmark.

Desuden lærer du, hvordan du manøvrerer kajakken effektivt, og ror længere distancer uden at få overbelastningsskader.

 

På kurset undervises du blandt andet i: 

  • Hurtig og effektiv makkerredning
  • Selvredninger
  • Korrekt udstyr og beklædning
  • Effektiv skadesforebyggende manøvrering og styring – fremad, baglæns, til siden, rundt m.m.
  • Viden om kajakture i Danmark – hvad skal der til og hvad må man?
  • Vurdering af risici ved færdsel ved de danske kyster

 

Deltagerforudsætninger

Ud over et almindeligt godt helbred, er der ingen specifikke forudsætninger for at kunne deltage. Du kan sagtens deltage på kurset, selvom du ikke har forudgående erfaring. Dog må du kunne svømme, og det er en klar fordel for dig, hvis du er nogenlunde fortrolig med vand, og det er en nødvendighed, at du er okay med at have hovedet under vand.

 

Kursusfaciliteter

Kurset foregår med udgangspunkt fra Karpenhøj Naturcenter med noget af Danmarks smukkeste natur som ramme. Her midt mellem Mols Bjerge og Helgenæs findes noget af Danmarks bedste kajakfarvand, og det er stort set altid muligt at finde gode kursusforhold, uanset vejret.

I forbindelse med kurset er det muligt at campere på Karpenhøjs frie teltplads eller overnatte i shelter, hvis disse er ledige.

Ønsker du mere luksus, kan du overnatte indendørs ved at booke et værelse på Hotel Fuglsøcentret, der ligger 5 minutters gang fra Karpenhøj.

 

IPP2 – Havkajak

På kurset arbejder vi grundigt efter IPP2-Havkajaknormen, og efterfølgende har du mulighed for at få et IPP-2 Havkajak certifikat. Det kræver, at du er med fra start til slut, og at du ved kursets afslutning på tilfredsstillende vis kan demonstrere de centrale færdigheder indeholdt i normen. Du kan læse normen her.

IPP2 certifikatet udstedes gennem Dansk Kano og Kajakforbund og bestilles gennem Karpenhøj efter gennemført kursus. Certifikatet koster 250 kr.

Underviserne er alle erfarne havkajakinstruktører, og der undervises trinvist med udgangspunkt i den enkelte kursist, så du bliver tryg ved at være i kajakken og i vandet.

Kurset er ”hands-on” og langt det meste af tiden foregår på, i eller ved vandet. Der vil dog være indlagt små teori-indslag, hvor det er hensigtsmæssigt.

 

Udstyr

Karpenhøj Naturcenter råder over gode kajakker og al fornødent kajakudstyr, som naturligvis er inkluderet i kurset. Ved kursusstart får du udleveret kajak, pagaj, spraydeck, svømmevest og sikkerhedsudstyr. Vi har desuden neoprendragter i forskellige størrelser, der ligeledes er inkluderet.

Hvis du selv har både kajak og udstyr, anbefaler vi dog, at du anvender det.

 

Særligt for forårskurserne i april og maj:

Jo før du får taget dit kursus, jo tidligere kan du komme i gang med ro-sæsonen. Der er dog et par ting det er nødvendigt at være opmærksom på når vi dyrker vandsport i forårsmånederne. Vi kan forvente, at vandet er koldt, sikkert under 10 grader. Men du skal stadig have hovedet under vand, og ligge i vandet under øvelserne, så det bliver temmelig sikkert en kølig fornøjelse.

Derfor SKAL du medbringe:

  • varmt undertøj med lange ærmer og ben, i uld eller kunststof, til at have på under våddragten (det skal derfor være tætsiddende).
  • uldstrømper til at have på i neoprenskoene (de bliver våde, men uld isolerer godt alligevel)
  • neoprenhætte eller en uld-hue, som sidder godt fast på hovedet (også når du ryger i vandet)
  • Neopren-handsker eller neopren-luffer med åben håndflade (beregnet til kajak) Lukkede luffer er ikke egnede til kurset, da du skal bruge fingrene meget i forbindelse med redninger.
  • varmt overtøj, tæppe eller lignende du hurtigt kan tage på i pauserne, udenpå våddragten.
  • Termo med varmt at drikke, gerne saft eller the med sukker.

Detaljer

Start:
24. april kl. 9:00
Slut:
25. april kl. 17:00
Pris:
Dkr 1995

Sted

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Arrangør

Karpenhøj Naturcenter
Telefon:
86352804
Hjemmeside:
www.karpenhoej.dk

Billetter

5 ud af 7 tilgængelig
Havkajakkursus 24.-25. april 2021DKK 1.995,00IPP2 Havkajakkursus: •2 dages kajakkursus •Effektiv skadesforebyggende manøvrering •Hurtig og effektiv makkerredning •Selvredninger •Viden om kajakture i Danmark •Vurdering af risici ved færdsel ved de danske kyster •Udstyr og beklædning